De fem elementer er et af de mest effektive redskaber i Neo Feng Shui®
Elementerne er ild, jord, metal, vand og træ.
For at et rum skal være behageligt at være i, er det vigtigt med balance mellem elementerne. Men iblandt kan det være nødvendigt med lidt mere af et element for at rummets funktion skal blive mest optimal.
Har du et hjemmekontor mod nord, kan energien i rummet være lidt for lav og mere ildelement kan være nødvendigt for at øge energien i rummet. Du bør også holde øje med balancen mellem yin og yang.
Ildelementet
Får tingene til at ske, tænder vores engagement og får os til at brænde for noget og blive opslugt
- Ild er farven rød og lilla (skarp gul kan også være ild)
- Ild er formen trekantet
- Ild er materialerne uld, læder, skind
- Ild er statuer samt billeder af mennesker
- Ild er sollys og levende ild og klassisk elektrisk lys
Jordelementet
Jordforbindelse, det solide fundament. Skaber stabilitet og tryghed og hjælper os til at få tillid til andre mennesker, til livets proces og os selv.
Jord er med til at ting vi skaber- holder.
- Jord er gule og brunlige farver
- Jord er den firkantede form
- Jord er keramik og tegl
- Jord er billeder af landskaber og marker
Metalelementet
Metal giver klarhed, overblik og struktur. Gør ting holdbare.
- Metal er farven hvid, grå og lyse pastelfarver
- Metal er runde former
- Metal er alt metal, guld, sølv, kobber, messing, krom
- Metal er sten som granit, marmor, flint
Vandelementet
Styrker kommunikationen og giver energi samt hjælper os til at gøre erfaringer til visdom.
Styrker følelsen af frygtløshed, mod og selvværd.
- Vand er farven blå og sort
- Vand er den udefinerlige form
- Vand er spejle, vinduer og glas
- Vand er vand i form af fontæner og akvarier
Træelementet
Sætter gang i vækst og skaber fornyelse og forandring. Skaber en sammenhæng i vores liv.
Giver styrke, mod og fleksibilitet når der er balance.
- Træ er farven grøn
- Træ er aflange rektangulære former
- Træ er træ og efterligninger at træ
- Træ er blomster, både kunstige og ægte
- Træ er billeder af skove og træer


